Preveli-klostret på Kreta

Preveli-klostret

Syd for Rethimno på Kreta, omgivet af de hvide bjerge, ligger Preveli-klostret. Preveli-klostret er faktisk to klostre i ét: Saint John the Babtist-klostret og Saint John the Theologian-klostret, hvoraf kun det sidste stadig er aktivt kloster.

Udover at Preveli-klostret i sig selv består af smukke historiske bygninger, er det også placeret i smukke omgivelser på et omfattende stykke land, der strækker sig ned af bjergsiden mod Middelhavet. Preveli-klostret omfatter desuden et lille, men yderst interessant museum, der dels viser klostrets omtumlede historie, men også en imponerende samling af smukke ikoner, kors og beklædnings- og kunstgenstande.

Et af Preveli-klostrets hovedattraktioner er det 50 cm høje sølvkors, Benediction Cross, der op gennem historien er blevet båret forrest i mange krige og slag. Korset siges at have udrettet en lang række mirakler – især i forbindelse med øjensygdomme på Kreta – så har du en skavank eller to, skader det vel ikke at give det en chance…

Område: 
Oplevelser: