Kirker på Kreta

Moní Arkádi klosteret

Moní Arkádi klosteret

Hvis du befinder dig i nærheden af Rethimno, så skal du tage en smuttur til det smykke Moní Arkádi kloster. Klosteret ligger omkring 23 km sydøst for Rethimno og er placeret på et 500 meter højt plateau med en smuk udsigt over det bakkede landskab.

Moní Arkádi klosteret daterer tilbage til d. 16. århundrede og fungerer den dag i dag stadig som et munkekloster. Klosterets smukke kirke bærer præg af Renæssancen, som ses i den venetianske byggestil.

Modstand
Over hele Kreta er Moní Arkádi klosteret kendt som et symbol på den kretenske styrke og modstand. Klosteret blev første gang angrebet i 1866, hvor osmannerne angreb. Dette slag bliver hvert år mindet i starten af november med en højtidelighed i kirken. Senere blev klosteret angrebet igen - denne gang af tyskerne under 2. Verdenskrig.

Panagía Kerá - den byzantinske kirke på Østkreta

Panagía Kerá, Kreta

Fra byen Kritsá på Østkreta er der ikke langt til en af øens mest fotograferede og bedst besøgte byzantinske kirke, Panagía Kerá.

Treskibskirken ligger i en olivenlund omgivet af høje cypresser. I kirkens indre finder du øens formentlig bedst bevarede farverige og unikke byzantinske fresker, men tag selv en lommelygte med, så du kan se herlighederne i det mørke kirkerum.

Ved siden af kirken i kiosken sælges både kopier af ikoner, bøger, postkort, broderier og souvenirs.

Arkæologisk Museum i Chania

Det Arkæologiske Museum i Chania er indrettet i en tidligere klosterkirke, San Francesco, der overrasker med sit sjældent smukke kirkerum og sin fine samling af arkæologiske objekter og senminoiske sarkofager fra hele Vestkreta. Und dig også et smut ud i den lille museumshave med en smuk, tyrkisk brønd.

Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share